Denmark

Træning og opbygning af færdigheder

Sundhedsoplæring

Ved hjælp af forebyggelse og viden bryder Mercy Ships sygdomscirklen.  Mercy Ships sørger for oplæring af og vejledning til lokale kirurger og andet sundhedspersonale og faciliterer  WHO Integrated Management of Childhood Illness (IMCI) i deres undervisningsprogram for lokale sygehjælpere.

Oplæring i vedligeholdelse og reparation af biomedicinsk teknisk udstyr samt i sygehusadministration forøger også kvaliteten af lokale sundheds ressourcer. 

Anden oplæring sker i samarbejde med samarbejdspartnere ”i marken”, som underviser i grundlæggende sundhedslære og hygiejne, førstehjælp og forebyggelse af HIV/AIDS i befolkningsgrupperne.

Offentlig helbredsuddannelse

Mercy Ships teams for offentlig helbredsuddannelse oplærer studerende i grundlæggende helbredspleje og hygiejne samt i førstehjælp og forebyggelse af HIV/AIDS. Disse studerende fortsætter derefter med at oplære andre i deres egne lokalområder. 

Projekter for kvinder

I Vestafrika har en gennemsnitskvinde otte til tolv fødsler, hvoraf halvdelen af børnene dør, før de er fyldt 5 år, de fleste af dem på grund af mangel på hygiejne eller af sygdomme, der kunne forhindres. Mercy Ships underviser lokale kvinder i grundlæggende helbreds- og hygiejne principper, der hjælper dem med at beskytte deres familier og bekæmpe den onde cirkel af sygdom i deres lokalsamfund.

I mange udviklingslande bruger kvinder fra landområder deres liv på at hente vand og på at arbejde i markerne, og de har kun meget lidt eller slet ingen uddannelse. Mercy Ships hjælper lokale kvinder til at indse deres unægteligt vigtige rolle i samfundet og inspirerer dem til at finde løsninger, der forbedrer livskvaliteten for deres familier og lokalsamfund.

Erhvervsundervisning

Mercy Ships samfundsudviklings personale arbejder sammen med lokale om at give undervisning på jobbet og uddannelsesbevis i grundlæggende tømrerlære, murerhåndværk, landbrug samt vand og sanitet. At de er aktivt involveret i Mercy Ships kurser giver de lokale en stærkere fornemmelse af medejerskab af forbedringen af forholdene i samfundet. For de fattige eller invalide i udviklingslandene kommer muligheden for at lære et erhverv eller få en uddannelse i anden række efter selve det bare at overleve. Mercy Ships investerer i den enkelte via undervisning på jobbet, skoleundervisning og opbygning af færdigheder.

Læseundervisning for voksne

Graden af læsefærdigheder er direkte sammenkædet med indkomstniveauet og livskvaliteten. Vestafrika har den laveste grad af læsefærdighed i verden. Gennemsnitsgraden af læsefærdighed – eller andelen af den voksne befolkning, der kan læse og skrive – er kun 40%.

Fordi mange voksne ofte er arbejdsløse, fordi de ikke kan læse og skrive, er de tit ude af stand til at opfylde selv de mest basale behov for deres familier. Når de hverken kan betale skolepenge eller købe skoleuniformer til deres børn, bliver analfabetisme ofte givet videre til børnene, som bliver nægtet adgang til uddannelse på grund af fattigdom.

Landbrugsprogrammer

Landbrugsprogrammer hjælper familier og samfund med at tilegne sig praktiske færdigheder inden for fødeproduktion og reducerer derved direkte omfanget af underernæring. Bedre afgrøder og større indkomst bringer bedre helbredstilstand til landmanden, familien og samfundet.

Mercy Ships teams tager fat på landbrugsemner, så som planlægning af afgrøder og udviklingsprojekter. Deltagerne lærer f.eks. at genanvende affalds materialer, som ofte ellers bliver brændt eller kasseret, og af disse materialer at fremstille hjemmelavet gødning som f.eks. kompost.

Mercy Ships statistik

  • Uddannet over 15.300 lokale sundhedsfolk, som igen har oplært mange andre.
  • Undervist 125.800 lokale befolkninger i grundlæggende sundhedslære.

Hosting von Hostpoint