Hvorfor gør vi det?
Rundt om i verden i dag lever millioner af mennesker i frygt og desperation uden rent vand, tilstrækkelig føde og kun lidt eller slet ingen adgang til sundhedspleje.
Mercy Ships ønsker at fokusere på, at vi alle er en ligeværdig del af denne verden. Uanset den enkeltes tro tilbydes livgivende hospitalsbehandling til de fattigste mennesker i de lande, vi kommer til, simpelthen fordi behovet er så stort. Mercy Ships ønsker at gøre en positiv forskel over for vore medmennesker og at dele vores velstand med nogen, som stort set intet har - i respekt og med kærlighed.
Bag hver statistisk tal er en historie, et liv – et menneske, der venter på håb og helbredelse.




