Fremtidsudsigter
Personlige møder med en lidende verden …
Fremtidsudsigter for dr. Gary

- Nogle af dem derude:
Mere end 23 års tjeneste for de fattige!
“Jeg husker, at jeg stod af en flyver fra Californien i Mexicos kvælende hede. Jeg var ung og idealistisk og var kommet for at arbejde nogle få måneder for Mercy Ships. Selv om jeg var ivrig og fuld af håb, følte jeg snart presset over de knusende forventninger og den barske virkelighed.
Jeg overlevede – med nød og næppe.
Jeg blev syg af sorg til marv og ben over, hvad jeg så – den nedgørelse, som fattigdom medfører, håbløsheden, frygten. Jeg blev mere og mere opmærksom på global uretfærdighed, uretten både fra fortiden og lige nu og på verdens synspunkter, der vedblivende fastholder fattigdommen. Udfordret i mit inderste så jeg ind i de fattiges øjne og lærte noget den sommer, som påvirkede min livsretning. Jeg forlod Mexico med en overbevisning om, at jeg måtte vie mit liv til retfærdighed og medfølelse.
Det er derfor, at jeg de sidste 23 år har været i Mercy Ships tjeneste. Vi kommer fra mange lande og arbejder sammen om at tjene de fattige og vise Guds kærlighed på en praktisk og gavnlig måde.
Uden arbejdet fra hele holdet, både fra dem der arbejder på landskontorerne, fra vores støttegruppe og fra dem, som bidrager med økonomiske gaver, ville vi ikke kunne nå målet. På deres vegne, som vi rækker ud til, beder vi jer modtage vores inderligste tak.”





