Mercy Ships Danmark har som særligt strategisk mål at medvirke til kapacitetsopbygning i de modtagende lande. Herunder har vi deltaget i etablering af en klinik for operation af Grå Stær, samt behandling af forskellige andre øjenlidelser. Klinikken befinder sig i Eastern Cape Provence i Syd Afrika, og dette projekt er næsten tilendebragt ved slutningen af 2012. Den danske del har overvejende bestået i at dække omkostningerne til uddannelse af kirurger, optikere og sygeplejersker. Dette arbejde er foretaget i et "trekants-samarbejde" mellem Mercy Ships afdelingerne i Danmark og Syd Afrika samt Africa Mercy.
Som verdensomspændende velgørende institution har Mercy Ships arbejdet med en stadigt voksende flåde af hospitalsskibe i udviklingslande siden 1978. Mercy Ships bringer håb og helbredelse til fattige og mobiliserer mennesker og ressourcer fra hele verden.
Tandlægehjælp fra Mercy Ships
Mercy Ships sørger for forebyggende og genoprettende tandlægebehandling.




