fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
2022: Første patient og forvandling

2022: Første patient og forvandling

De første patienter er gået om bord på Africa Mercy i Dakar for at modtage deres livsforandrende operationer. De har ventet i to år på den hjælp, som nu gør, at de kan vende tilbage til et normalt hverdagsliv med fornyet fremtidshåb.

På billedet ses Sokhna – den allerførste patient, der besteg landgangsbroen og blev opereret, da vi ankom til Dakar, Senegal. Sokhna fik en læbe-ganespalteoperation, der med det rigtige udstyr og personale ikke tager mere end 45 minutter at udføre.

Efter operationen kunne Sokhna knap nok kende sig selv i spejlbilledet. Hun var derfor meget spændt på at skulle hjem og se sin mand og et-årige søn.

“Jeg følte intet andet end fred og glæde, da jeg gik om bord på Africa Mercy,” fortæller hun. “Jeg glæder mig mest til at se sin mand for første gang efter operationen – helbredt og uden læbespalte,” fortæller hun.

Vi er så begejstrede for endelig at være tilbage i Senegal og gøre det, vi elsker: at bringe livsforandrende håb og helbredelse til de patienter, der har allermest brug for det.

Nu, med vores allerførste patienter om bord, er operationerne og felttjenesten officielt i gang!

Stor tak til alle, som støtter og er med på denne rejse, der skal bringe håb og helbredelse og er med til at tranformere liv som Sokhnas ✨

Vil du støtte arbejdet for mennesker i Afrika? Klik her.

Om læbe-ganespalte:

  • Hvert tredje minut fødes et barn med læbe- og/eller ganespalte. Det er verdens mest almindelige medfødte lidelse
  • I vores del af verden bliver spædbørn født med læbe-ganespalte opereret med det samme, men i Afrika har meget få adgang til kirurgiske operationer
  • Med det rigtige personale og udstyr tager det dog ikke mere end 45 minutter at operere en læbe-ganespalte, og barnets sprog, evne til at spise og drikke – og ikke mindst selvtillid – kan udvikles normalt.