Hvordan fortæller man et 3-årigt barn, at hun snart vil miste foden?

Hvordan fortæller man et 3-årigt barn, at hun snart vil miste foden?

Tene er født med en misdannelse, der skulle have været opereret lige efter fødslen. Nu er hun 3 år og har en deform fod, der gør hun ikke kan lege som andre børn.

Maria Hansen,  

Tenes historie er en historie, der ligesom juletiden rummer både håb og mirakler.
Den begynder i en lille landsby i det vestafrikanske land Guinea. Mariam, en lokal og hjælpsom forretningskvinde, ser en gruppe børn langs vejen. Hun stopper for at hilse på dem. Så ser hun noget, der ryster hende dybt…

Et hjerteskærende syn

Et af børnene har en fuldstændig deform fod. Hun trækker foden bag sig og kan dårligt holde balancen. Det er et hjerteskærende syn, som står i stærk kontrast til pigens uimodståelige smil.

Lige dér på den støvede vej erobrede den 3-årige pige Mariams hjerte. Pigen hedder Tene.

Mariam beslutter sig for at finde Tenes mor. Moderen, der venter endnu et barn, fortæller Mariam: Tene er født med amnionbånd-syndrom. Amnion er den inderste hinde i livmoderen. Hvis den går i stykker, kan der dannes trådlignende væv. Den ufødte baby kan blive viklet ind i disse tråde, så en eller flere kropsdele bliver klemt og hæver op.

HJÆLP BØRN SOM TENE – KLIK HER 

Et skib ladet med mirakler

Sådanne misdannelser kan undertiden opereres – helst kort efter fødslen. Jo længere tid, der går, jo mere kompliceret bliver operationen. Nogle gange betyder det, at kropsdelen skal amputeres.

“Jeg var virkelig ked af det, da jeg hørte det,” siger Mariam. “Tene var så lille… ”
I fællesskab beslutter Mariam og Tenes mor Saran, at de vil lede efter en ortopædkirurg, der kan hjælpe Tene. Men hvor finder de en kirurg med lige dét speciale i et fattigt land som Guinea? De ved, det bliver en svær, nærmest umulig opgave.

Kort tid efter hører de nyheden, om at hospitalsskibet Africa Mercy er på vej til Guinea! Hospitalsskibet, hvor der er sket mange mirakler. Skibet, hvor læger og sygeplejersker arbejder frivilligt og har reddet livet for mange børn som Tene.

På vej mod et nyt liv i nye kondisko

Med en ihærdig indsats lykkes det for Mariam at få Tene og Saran bragt til skibet. En læge ser på foden. Mariam og Saran øjner håb: Vil lægerne kunne hjælpe Tene gratis? Kan de forhindre, at hendes fod skal amputeres?
Lægerne gør et forsøg. Under operationen skærer de forsigtigt de tråd-lignende bånd af og fjerner det hævede væv. Ingen ved, om behandlingen vil lykkes, før efter et par uger…

Tenes mor bliver nødt til at vende tilbage til landsbyen for at føde sit andet barn. Hun efterlader Tene på hospitalsskibet Africa Mercy for at hun kan komme sig og genoptræne sin fod.

HJÆLP BØRN SOM TENE – KLIK HER 

Mariam kommer ofte på besøg. Til sin store glæde ser hun, hvordan Tenes fod langsomt, men sikkert krymper og heler. Og lille Tene? Du kan sikkert forestille dig, hvor stolt hun er, da hun for allerførste gang tager de kondisko på, som Mariam har købt til hende. Iført sine nye sko, går hun fra borde efter tre måneder, helt selv! På vej mod et nyt liv!

HJÆLP BØRN SOM TENE – KLIK HER 

Hvordan gik det for Tene? Da hun kom hjem, mødte hun sin nyfødte lillesøster. Kan du gætte hendes navn? Mariam!

Mange børn i Afrika, venter på en livreddende operation. De drømmer om at løbe og lege, gå i skole, vokse op til at være sunde voksne og have en stor fremtid, som andre børn. Når du støtter Mercy Ships indsats, er du med til at gøre børnenes drøm til virkelighed.

Hospitalsskibet Africa Mercy ligger lige nu for anker for at få klaret det årlige vedligeholdelsesarbejde. Så snart covid-19-pandemien tillader det, sejler vi skibet tilbage til Afrika. I slutningen af 2021 søsætter Mercy Ships endnu et hospitalsskib Global Mercy – med to skibe i funktion vil vi mere end fordoble vores indsats i Vestafrika.

URL: https://www.mercyships.dk/hvordan-fortaeller-man-et-3-aarigt-barn-at-hun-snart-vil-miste-foden/