Virksomhedsevent på Næsseslottet: I fælles front for en bæredygtig verden

Virksomhedsevent på Næsseslottet: I fælles front for en bæredygtig verden

Pressemeddelelse: Mercy Ships inviterer igen i år virksomheder og andre interesserede til et inspirationsoplæg om, hvordan vi sammen kan bidrage til at understøtte FN’s verdensmål på sundhedsområdet.

Sophie Drejet,  

Tirsdag den 27. september afholder Mercy Ships et arrangement på Næsseslottet i Holte, hvor virksomheder og andre interesserede kan komme og høre mere om, hvordan de kan bidrage til at understøtte FN’s verdensmål på sundhedsområdet i samspil med Mercy Ships.  

Til arrangementet fortæller repræsentanter fra Mercy Ships indledningsvis om organisationens indsats og partnermodeller. Herefter inviterer vi på en spændende paneldebat om, hvordan offentlige-private-NGO-partnerskaber kan løse globale udfordringer ved effektivt samspil.  

I panelet deltager blandt andre aktører fra Missionpharma, AMBU, Mobile Dental Aid samt repræsentanter fra Mercy Ships’ bestyrelse og tidligere udsendte volontører – herunder Heidi Nielsen, som er uddannet humanbiolog og brænder for at gøre en forskel på sundhedsområdet.  

Meningsfulde samarbejder   

Siden sidste års virksomhedsevent på Næsseslottet har Mercy Ships søsat en række nye kapacitetsopbygningsprojekter. For eksempel var verdens største civile hospitalsskib, Global Mercy, på sin første afrikanske mission i Senegal i Dakar hen over sommeren. I løbet af juni modtog flere end 260 senegalesiske sundhedsfaglige træning ombord, der skulle ruste dem til at styrke kirurgisk, obstetrisk og anæstetisk pleje i Afrika. Og ved fejringen af Mercy Ships 30 års samarbejde med afrikanske nationer og indvielsen af Global Mercy i maj underskrev afrikanske statsoverhoveder og internationale ledere “The Dakar Declaration,” som har som mål, at alle afrikanere i 2030 har adgang til sikker kirurgi.  

Operation, oplæring, Mercy Ships

Mercy Ships arbejder i tæt samarbejde med værtslandene i Afrika på at finde løsninger på de store kirurgiske behov, der er på kontinentet. Organisationens projekter og indsatser er muliggjort ved gavmild støtte fra private, fonde og virksomheder, der støtter hjælpearbejdet med penge eller knowhow.  

Med arrangementet ved Næsseslottet håber Mercy Ships Danmark at udvikle meningsfulde samarbejder med virksomheder, der får mulighed for at ”blive en del af noget større,” som bestyrelsesformanden Randi Mondorf beskriver det.  

Næsseslottet

Læs mere om vores PartnerSHIPS her og se hvilke virksomheder, vi samarbejder med her.  

Kunne du tænke dig at vide mere om at være volontør med os? Læs mere her.  

For mere information om eventet og tilmelding kontakt:

Katrine Chemnitz Henriksen
Corporate Partnerships
Mail: katrine.henriksen@mercyships.org
Mobil: +45 26809046

URL: https://www.mercyships.dk/virksomhedsevent-paa-naesseslottet-i-faelles-front-for-en-baeredygtig-verden/