Frivillig hos Mercy Ships i Danmark?

Frivillig hos Mercy Ships i Danmark?

Mercy Ships i Danmark er i høj grad baseret på frivilligt arbejde. Vi hører gerne fra dig, hvis du har tid og lyst til at være med.

I øjeblikket kan vi godt bruge flere hænder til:

Kontorarbejde:

Er du fortrolig med pc-arbejde og vant til at arbejde med data? Vil du for eksempel tage dig af adresseændringer og returpost samt besvarelse af e-mails? Det ville også være skønt, hvis du ikke er bleg for at give en hånd med pakning af breve og eventuelt tage en tur på posthuset!

Praktisk hjælp:

Vi har også brug for hjælp til lettere rengøring en gang ugentligt på kontoret, pakning af breve og en tur på posthuset. Og til arkivering og oprydning efter behov samt indkøb i forbindelse med møder og arrangementer.

Nogle opgaver kan udføres fra egen bopæl medens andre opgaver skal løses fra foreningens kontor i Rødovre.

Et par virksomheder har også valgt at arbejde frivilligt og gratis indenfor deres kerneområde. Det gælder f.eks. revision. Mercy Ships er meget taknemmelig for disse samarbejder da det frivillige arbejde, private og virksomheder udfører betyder, at vi kan holde vore omkostninger så lave som muligt og dermed sende flere midler til arbejdet i 3. verden.

Det vi kan tilbyde, er en stor tilfredsstillelse i at være med til at gøre en forskel. Vi forsøger at samle alle frivillige en gang årligt.

Din tid, dine ideer og dine færdigheder er meget velkomne. Vi vil blive rigtig glade for at høre fra dig.

Hvis opgaverne – eller nogle af dem – lyder som noget for dig, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning! Send en mail med en par ord om dig selv, dine interesser og kompetencer. Og skriv også gerne, hvor meget tid du kan give til Mercy Ships. Skriv til msdk@mercyships.org

Du bliver en del af et team med søde og rare mennesker, der brænder for at gøre en forskel for verdens fattigste befolkning.

Læs også om, hvordan du kan blive frivillig ombord på skibene her.

              

URL: https://www.mercyships.dk/hvad-kan-du-goere/involver-dig-i-arbejdet-for-mercy-ships-2/