Søg
Close this search box.
Læsetid: 2 min.

Mød Anna – mangeårig frivillig hos Mercy Ships

Anna Marie Holst Pahus startede som frivillig for 20 år siden om bord på Anastasis. I dag er hun frivillig og bestyrelsesmedlem i Mercy Ships Danmark.

Anna Marie Holst Pahus har været sygeplejerske om bord på hospitalsskibet Anastasis og er i dag frivillig i Mercy Ships Danmark, hvor hun har ansvaret for at vejlede frivillige, der vil arbejde på hospitalsskibene. Desuden er hun medlem af bestyrelsen hos Mercy Ships Danmark.

Hun startede som frivillig for 20 år siden om bord på skibene og var udsendt i otte måneder. Da hun kom hjem var hun med til at skabe Mercy Ships i Danmark.

Som frivillig om bord på hospitalsskibet er man en del af en mini-landsby bestående af mennesker fra 50 forskellige nationaliteter. Arbejdet er på denne måde ikke blot et arbejde, men bliver en stor del af ens hverdag. Alle er der for at hjælpe folk, der ikke nødvendigvis har anden mulighed for hjælp.

“Det er meget intenst at være ombord. Men man giver ikke mere, end man får. Det er en totaloplevelse,” fortæller Anna. “Mødet mellem patienten og sygeplejersken er et møde mellem to mennesker. Det er berigende at komme ud og hjælpe, men man bliver faktisk lidt ydmyg med opgaven, fordi patientens problemer simpelthen er så voldsomme, at man næsten ikke kan forstå, de er overlevet“.

Mødet med Aminata

Da Anna var om bord på Anastasis mødte hun en helt særlig patient, der gjorde ekstra stort indtryk på hende. Patienten hed Aminata og var i 40’erne, da hun blev opereret for en fødselsskade efter hendes sidste barn. Skaden betød, at hun ikke kunne holde på urin eller afføring. Sådan havde hun levet i omkring 10 år.

Efter operationen gennemgik hun et vanskeligt forløb, som varede 3-4 måneder. Et normalt forløb tager én måned. Men operationen blev nøglen til et nyt liv for hende.

“Jeg var hendes sygeplejerske under hele forløbet, og vi knyttede et særligt bånd. Jeg fik mulighed for at møde hende året efter operationen. Her blev jeg mødt af en velfungerende og stærk kvinde. Jeg var målløs og beundrede hendes personlige rejse. Jeg vil aldrig glemme Aminata,” fortæller Anna.

Læs flere frivillighistorier