fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Den gamle storebæltsfærge er tilbage i Senegal

Den gamle storebæltsfærge er tilbage i Senegal

Den 1. februar var en længe ventet dag for Mercy Ships patienter og partnere over hele kloden. Den gamle danske storebæltsfærge Dronning Ingrid, der i dag fungerer under navnet Africa Mercy, vendte tilbage til Vestafrika for igen at bringe håb og helbredelse. Skibet lagde i går atter til kaj i Dakar, Senegal.

I forbindelse med pandemien har alt for mange lav- og mellemindkomstlande haft – og har stadig – overfyldte hospitaler og faldende adgang til sundhedsydelser. Det var derfor en svær, men nødvendig beslutning, da Mercy Ships måtte forlade Senegal tidligere end planlagt i starten af pandemien, fordi de frivillige blev kaldt tilbage til deres hjemlande.

Senegal har færre end syv læger til at behandle 100.000 mennesker – derfor tog den globale pandemi ikke kun ressourcer og kapacitet, men også håbet fra mange patienter, der var blevet udvalgt og havde fået en operationsdato på Africa Mercy. Efter skibet var sejlet fra Senegal, måtte mange patienter kæmpe med bekymringer om, at de måske aldrig ville få den hjælp, de var kommet så tæt på at modtage.

Men i går, efter lang tids planlægning og samarbejde med Senegals regering, kunne Africa Mercy endelig vende tilbage.

AFM Senegal

”Mercy Ships gav et løfte til patienterne i Senegal om at vende tilbage til dem, der har behov for sikker kirurgisk behandling – nu mere end nogensinde. Det løfte indfrier vi nu. Det giver mere end tusind patienter et håb tilbage, som de troede var tabt,” siger Vibeke Hauge Førrisdahl, Generalsekretær hos Mercy Ships Danmark.

Skibet forlod Senegal under pandemien, men Mercy Ships har takket være et stærkt partnerskab med Senegals regering leveret vitale medicinske forsyninger såsom personligt beskyttelsesudstyr (PPE) og har støttet sundhedsministeriets kampagne med at udføre operationer for grå stær for mere end 100 lokale patienter.

“Selvom Mercy Ships aldrig rigtigt har forladt Senegal, er det en ære og en velsignelse at vende tilbage i 2022. Denne tilbagevenden ville ikke være mulig uden partnerskabet fra den senegalesiske regering, som har bakket os op i en vanskelig sæson. På vegne af Mercy Ships vil jeg gerne rette en særlig tak til præsident Macky SALLl for hans venskab og støtte, som har gjort os i stand til igen at bringe håb og helbredelse til Senegal,” sagde Gert van der Weerdhof, CEO for Mercy Ships i går.

Ved ankomstceremonien hilste Senegals minister for Sundhed og Social Indsats hospitalsskibets tilbagekomst velkommen for at bidrage til statens indsats for at styrke udbuddet af kirurgiske tjenester.

“Det er bydende nødvendigt, at mennesker får forbedret deres helbredstilstand, så de kan folde deres potentiale ud og bidrage til udviklingen af ​​vores land. Derfor er Mercy Ships indsats en mulighed for at nå dette mål og dermed komplementere de mange indsatser, som staten har ydet. I denne anledning fornyer jeg min tillid til alle medlemmer af skibets besætning. Jeg er overbevist om, at kvaliteten af ​​de menneskelige ressourcer, der bliver investeret i dette samarbejde, vil gøre os i stand til at give håbet tilbage,” udtalte M. Abdoulaye Diouf SARR, minister for Sundhed og Social indsats i Senegal.

AFM Senegal Feb