
Fifalina kender til tilbagefald. Hun blev født med en lidelse, der fik hendes ben til at vende og dreje i forskellige retninger. Den dag Kristi mødte hende, jagtede hun en ballon, selvom hun næsten ikke kunne gå, men hun grinede alligevel.
”Der er mange dage, hvor jeg ikke føler mig modig, stærk eller optimistisk, selvom jeg virkelig ønsker at være det. Sådan har livet det med at være,” reflekterer Kristi. ”Når det sker, så tænker jeg på Fifalina, en 10-årig pige fra Madagaskar, som jeg mødte under mit ophold som frivillig filmfotograf om bord på Africa Mercy i 2016.”

Mercy Ships behandler lidelser som Fifalinas som nogle af de første efter ankomsten til værtslandet, da disse kirurgisk behandlinger er komplekse og kræver lang genoptræningstid. Af den grund var mange af Kristis dage med Mercy Ships også dage sammen med Fifalina, som undergik en dobbeltsidet operation, en ekstremt smertefuld heling, flere komplikationer og lange genoptræningsdage, der kun gav små fremskridt. Hun oplevede andre børn tage hjem meget hurtigere end hende. Men hun grinede stadig.

”På dage, hvor genoptræningen var smertefuld, smilede hun. Hendes grin og smil havde en måde at indfange hjerterne hos så mange mennesker på skibet,” genkalder Kristi. “Du kan spørge hvem som helst af besætningsmedlemmerne på det hold – jeg tror ikke, der var noget, der kunne tage hendes gode humør fra hende. Hendes venlighed og mod var ægte, smedet sammen med de lange dage, hvor hun spekulerede på, om livet nogensinde ville ændre sig for hende.”

“Takket være teknologi og en venlig tolk, kan jeg nu her i 2018 stadig holde kontakten med hendes familie. Hun er tilbage i skole, og hun går nu dertil i stedet for at blive båret af sin mor. Hendes liv er stadig ikke nemt. Visse af hendes livsbetingelser er stadig hjerteskærende. Men hun griner alligevel.”
Fifalina mødte Mercy Ships på Madagaskar i 2015
Hjælp Mercy Ships med at hjælpe. Støt os ved at klikke her.