Da Awa blev født i en afsidesliggende landsby i det sydlige Senegal med en læbe-ganespalte, var hendes mor Rougui bekymret for hendes fremtid.
Awas onkel, Woury, tilbød sin søster og hendes familie, at de kunne bo hos ham i løbet af den svære tid. Onklen var opsat på at finde hjælp til sin niece og ledte utrætteligt efter en måde at helbrede hende på.

Som årene gik, begyndte Awa at mærke de hånlige blikke og kommentarer fra landsbyens beboere.
“Awa blev ikke direkte udstødt, men folk i vores landsby lo af hende, og hun skammede sig over at se anderledes ud og dækkede altid sin mund med hånden,” fortæller hendes mor.
Hendes onkel Woury blev mere og mere opsat på at finde hjælp til Awa.
Det sidste ønske
En dag hørte Woury, at Mercy Ships’ hospitalsskib ville lægge til kaj i havnen i Dakar, og han skyndte sig at hive fat i sin søster for at fortælle hende nyheden:
“Løb, løb, løb til Dakar! Lægerne ombord på det her skib kan redde Awa. Folk i landsbyen vil ikke kunne genkende hende efterfølgende!,” udbrød han.
Men kort tid efter kom corona, hvilket betød, at en masse operationer ikke kunne gennemføres som planlagt. Woury fastholdt dog kontakten med Mercy Ships. Han var fast besluttet på at sikre, at Awa skulle have sin operation og opgav aldrig håbet om, at Awa kunne blive helbredt.
Som følge af en uventet tragedie døde Woury, blot et par måneder før Mercy Ships vendte tilbage til Senegal i begyndelsen af 2022.
Men Rougui besluttede sig for at indfri sin brors sidste ønske. Og en dag foretog hun og Awa, der nu var blevet fem år, den lange rejse til Africa Mercy, hvor Wourys drøm endelig blev til virkelighed, da Awa modtog sin vellykkede operation.
Awa med sin mor, Rougui, foran Africa Mercy.
“Vi tilbragte flere uger på Africa Mercy. Og den dag, Awa blev udskrevet fra skibet, tænkte jeg på mange ting. Jeg mindedes den sidste gang, Awa og jeg forlod et hospital. Dengang var Awa lige blevet født med en læbe-ganespalte. Nu er alt anderledes. Awa er helbredt, folk ombord tog sig godt af os, og vi kan nu tage hjem sammen. Det er en glædesdag!,” fortæller Rougui.
Glædestårer
Awa og hendes mor vendte hjem til deres landsby, hvor Awas far tog imod dem med et kæmpe smil. Da han så sin datter, væltede tårerne frem:
“Hvis onkel Woury havde været i live og havde set Awa nu, ville han have været så ovenud lykkelig. Han ville sige, at Gud havde opfyldt hans bønner. Og han ville bruge resten af dagen på at lege med sin lille niece.”
Awa efter operationen tilbage i landsbyen.

Din støtte hjælper med til at give livsforvandlende operationer til børn som Awa!
Alle børn fortjener en barndom, hvor de kan spise, drikke, lege, smile og grine med de andre børn. En barndom, hvor de ikke skammer sig, og hvor deres familier ikke skal frygte, at de bliver udstødt.
Med en operation på vores skibe får børn født med læbe-ganespalte mulighed for lige netop dét. De får en ny chance i livet.
Hjælp os med at redde flere børn som Awa. Støt i dag.
Ethvert beløb tæller!
- 250 kr. giver en patient mulighed for at komme til kræfter og blive klar til operation.
- 350 kr. giver mulighed for at købe medicin og bandager.
- 700 kr. er et fantastisk bidrag til en læbe- og ganespalteoperation eller en operation af invaliderende tumorer på ansigtet.
Støt via MobilePay:
Du kan nemt give dit bidrag til Mercy Ships over telefonen. Beløbene går direkte til Mercy Ships’ konto.
MobilePay-nummer: 279004
N.B. Husk at skrive navn, og evt. CPR-nummer i beskedfeltet, hvis du ønsker fradrag. Hvis du intet skriver, vil din betaling som udgangspunkt blive registreret som en anonym donation.
Tak for din støtte. Du er med til at give fornyet håb til børn som Awa.
Awa (efter operationen), der danser med de andre børn fra landsbyen.
Awas historie i video
Se også Awas hjertevarme fortælling i videoen nedenfor.
Læs også: Kadidja fik en ny chance i livet