fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Kontingent til Mercy Club bliver samlet til én årlig opkrævning

Kontingent til Mercy Club bliver samlet til én årlig opkrævning

For at spare på administrationsomkostningerne vil kontingent til Mercy Club fremover blive opkrævet den 1. marts for alle. Ændringen træder i kraft i 2021. En fælles opkrævningsdato vil give spare tid og bedre overblik over aktiviteten i Mercy Club, som er Mercy Ships bagland.

Ny opkrævningsdato
Man kan som altid melde sig ind i Mercy Club året rundt og man betaler ved oprettelse af medlemskabet. Det nye er, at året efter indmeldelsen vil opkrævningen af kontingentet automatisk ske den 1. marts for alle.

De fleste behøver ikke at foretage sig noget
Opkrævningen sker for langt de flestes vedkommende via automatisk træk fra et betalingskort eller via Betalingsservice. Ændringen er registreret i disse betalingssystemer.

Hvis du indbetaler ved bankoverførsel
Ved bankoverførsel er det dig, der bestemmer indbetalingsdatoen. Vi opfordrer derfor alle, der vælger denne betalingskanal til at ændre indbetalingsdatoen i år til en dato i marts måned. Og fra 2022 og fremover benytte den 1. marts som betalingsdato. Vælger du at tilmelde overførslen Betalingsservice, vil det spare Mercy Ships for administration.

Kan man blive opkrævet to gange om året
Kontingentet betales én gang årligt. For alle medlemmer – der i år og fremover indbetaler kontingent i løbet af januar eller februar – vil den næste opkrævning naturligvis først ske den 1. marts året efter. Du kan altid kontakte os, hvis du er i tvivl om dine indbetalinger.

Har du fået nyt betalingskort
Er dit betalingskort udløbet siden du oprettede dit medlemskab, er medlemskabet ikke aktivt. Undersøg derfor om du bliver trukket nu den 1. marts 2021. Hvis det ikke sker, skal du tilmelde dig på ny. Vi anbefaler at du for at lette administrationen vælger Betalingsservice, som ikke bliver påvirket af kortskift. Mercy Ships betaler et lille gebyr uanset hvilken betalingsform du vælger. Men de “automatiske” vil betalinger spare os for en del administrativt arbejde.
Du kan forny dit medlemskab her: https://www.mercyships.dk/stoet-indsatsen/bliv-medlem/

Hvad koster et medlemskab af Mercy Club
Kontingentsatserne blev ændret i 2020. Et individuelt medlemskab koster 150 kr. årligt et familiemedlemskab 250 kr. årligt.
Som betalende medlem har du mulighed for at deltage i den årlige generalforsamling. Og du en del af den folkelige forankring, som er så vigtig for foreningen, når vi søger fonde og puljer om støtte til det livsforvandlende arbejde, som Mercy Ships Danmark bidrager til.

Kan man betale mere
Ønsker du at bidrage med støtte ud over kontingentet er du velkommen til at kontakte os eller se de mange forskellige støttemuligheder her: https://www.mercyships.dk/stoet-indsatsen/. Mange vælger at støtte et månedligt beløb. Det kan være alt mellem 25 kroner og 1000 kr. Der er ingen nedre eller øvre grænse. Men der er skattefradrag for de første 17.000 kr. (2021). Kontingent er ikke fradragsberettiget.

Er dit medlemskab opdateret
Har du et individuelt medlemskab og ønsker at ændre det familiemedlemskab – eller omvendt, må du meget gerne kontakte os.

Hjælp os meget gerne med at opdatere de informationer, som vi har registreret vedrørende dit eventuelle familiemedlemskab. Måske har husstandens sammensætning ændret sig siden du i sin tid meldte familien ind.
Det vil være en stor hjælp for os, hvis du vil sende en mail til ulla.holst@mercyships.org med navne og fødselsår på de familiemedlemmer, som pt. er registreret på din adresse: Dit navn + Familiens navne og fødselsår.
“Fornavn”(årstal), “Fornavn evt. Mellemnavn” (årstal).

Tak til alle medlemmer i Mercy Club for støtte og opbakning!
Ring eller sms til telefon 51 62 94 21 eller mail, hvis vi kan hjælpe i forbindelse med din/jeres støtte til Mercy Ships.