Peter og Suzanne var rejst til landsbyen i en kano velvidende om, at en to måneder gammel baby på kun et kilo ventede. Parret havde været ude af stand til selv at få børn, og Suzanne var vokset op med en drøm om at adoptere et barn.
Med på besøget var skibets pædiatriske anæstesilæge, Keith Thompson. ”Hvis I mener alvorligt, at I ønsker at adoptere denne baby, er I nødt til at tage hende med tilbage med det samme – ellers overlever hun ikke.”
Så returrejsen i den lille kano inkluderede en lille passager.
Den skrøbelige baby blev indlagt på M/V Anastasis og fik med det samme væske intravenøst gennem den eneste brugbare vene hos det alvorligt dehydrerede barn – midt i panden.
Hun fik navnet Nikola Joy, der betyder den sejrende. Med sine nye forældre begyndte Niki at trives og efter nogle måneder, voksede hun ud af sin babyseng, der var lavet ud af en skotøjsæske.
Et år senere blev Niki formelt adopteret, da familien flyttede tilbage til Canada.
”Jeg har altid vidst, at jeg var adopteret, og alt jeg har følt, er kærlighed og familie,” fortæller Niki. ”Suzanne Tucker er min mor og har altid været der for mig.”
I 2011 tog Niki og hendes adoptivmor på en rejse tilbage til Vestafrika. Sammen var de frivillige på et andet af Mercy Ships’ skibe. Niki fortæller, at hun følte en dyb samhørighed med sin afrikanske afstamning, da hun besøgte patienter på skibets afdelinger, legede med børnene og deltog i gudstjenester om bord.
”Nok er jeg født i Afrika, men Canada har altid været mit hjem. Det at vende tilbage til Afrika føltes som om, jeg fandt mit andet hjem,” reflekterer Niki.
I dag er 26-årige Niki uddannet sundhedsassistent og arbejder som sundhedsmedarbejder i flere bofællesskaber i Canada.
Niki mødte Mercy Ships i Elfenbenskysten i 1991.