fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt samarbejde med kommunikation i højsæde

Efter at have støttet Mercy Ships gennem flere år vil EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation fremover stille sin kommunikative ekspertise til rådighed i et nyt partnerskab.

Nyt partnerskab

Et partnerskab med kommunikation i højsæde
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation og Mercy Ships Danmark indgår et partnerskab omkring PR- og kommunikation, så endnu flere mennesker og organisationer får kendskab til Mercy Ships og den humanitære hjælpeindsats, der dækker over gratis lægehjælp, sundhedsydelser, operationer og kapacitetsopbygning i verdens fattigste lande.

”Vi glæder os over partnerskabet med Mercy Ships Danmark, hvor vi vil sætte et øget kendskab til Mercy Ships’ brand og deres nye hospitalsskib Global Mercy på agendaen. Mercy Ships gør et fantastisk arbejde, som vi har støttet i mange år. Det er et perfekt match for os med vores kompetencer og specialisering i søtransporten, at vi nu også kan bringe bureauets kompetencer i spil og forhåbentligt få endnu flere med på rejsen,” siger Allan Sonne Sørensen, partner og CEO i EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation.

Erfaring inden for den maritime branche
EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation er et specialiseret kommunikationsbureau med mange års erfaring inden for den maritime branche. Samarbejdet skal blandt andet fremme kendskabet til Mercy Ships og derved hjælpe med rekrutteringen af nye frivillige samt tiltrække donorer.

”Vi ser frem til at kunne hjælpe endnu flere mennesker, når vores nye hospitalsskib Global Mercy bliver sat i drift i foråret 2022. Ved at indgå et samarbejde med EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation håber vi på at kunne oplyse endnu flere om vigtigheden af vores arbejde og indsats i de lande, som vi besøger med vores hospitalsskibe,” fortæller Christian Sophus Ehlers, adm. direktør hos Mercy Ships Danmark.

Med søsætningen af det nye hospitalsskib Global Mercy, dets snarlige besøg i Rotterdam og skibets første officielle rejse til Senegal i starten af 2022 rummer samarbejdet mange spændende muligheder.

OM MS