Søg
Close this search box.
Læsetid: 3 min.

Africa Mercy: Fra dronning til hospitalsskib

Siden 2007 har Mercy Ships drevet hospitalsskib i den gamle danske storebæltsfærge Dronning Ingrid, der under Mercy Ships’ fane er omdøbt til Africa Mercy.

DSB valgte i 1978 at bygge 3 IC-togfærger til Storebælt, og en af dem var Dronning Ingrid. Den folkekære færge huskes af tusindvis af danskere som en velfortjent pause på turen mellem Nyborg og Knudshoved – et helle, hvor man kunne nyde en rød pølse til lyden af rystende kaffekopper akkompagneret af vibrationerne fra de store skibsskruer.

I dag fungerer den ikoniske storebæltsfærge som et flydende hospital, hvor godt 480 besætningsmedlemmer leverer op til 2.000 operationer og 8.000 tandlægebesøg om året. Herudover uddanner de sundhedsfaglige frivillige lokale læger og sygeplejersker og medvirker dermed til en effektiv forbedring af de lokalsamfund, Africa Mercy besøger.

I 2023 udvider Mercy Ships sin styrke med det nybyggede superhospitalsskib Global Mercy, hvis første fulde mission finder sted i Senegal. Tilsammen udgør de to skibe verdens største flåde af civile hospitalsskibe! 

I skibets historie før Mercy Ships’ overtagelse er der en række markante datoer:

  • August 1978 lægges kølen til den første IC færge på Helsingør Værft
  • August 1979 blev Dronning Ingrid navngivet
  • Juli 1980 overdrages Dronning Ingrid til DSB
  • August sættes færgen i drift på Storebælt mellem Korsør og Nyborg
  • Maj 1997, kl. 22.45 tages færgen ud af drift på Storebælt, færgen lægges derefter stand-by i Nakskov (”Stillehavsflåden”)
  • Marts 1999 køber Mercy Ships Dronning Ingrid for 6.5 mill. US dollars, og en længerevarende ombygning påbegyndes på Camel Laird værftet i Newcastle. I 2007 er skibet færdigombygget som Africa Mercy

Efter ombygningen

Efter ombygningen kan Africa Mercy kort beskrives på følgende måde:

Der er 8 dæk på Africa Mercy. Det gamle togdæk er nu blevet til to dæk, og her er nu et moderne hospital med fem operationsstuer, en intensiv afdeling, en CT-scanner, røntgen, laboratorier, og en opvågningsafdeling med 77 senge. Der findes alle nødvendige laboratoriefaciliteter, som er nødvendige i forbindelse med et hospital.

På de øverste dæk kan der indkvarteres op til 484 besætningsmedlemmer, herunder familier, par og enkeltpersoner. Skibet har 126 kahytter, en daginstitution, en skole for alle aldersgrupper inkl. high school, et bibliotek, et møntvaskeri, et lille supermarked, en restaurant, en gymnastiksal, butikker og en doneret Starbuckscafé. Desuden er der værksteder, mødelokaler, og lokaler med arbejdspladser for alle back-office-funktioner. Der medbringes ca. 28 køretøjer (Land Rovers), samt en række containere, med reservedele og forsyninger.

  • Tonnage:             16,572 GT
  • Længde:              152.00 m
  • Bredde:                23.70 m
  • Dybgang:             6.00 m
  • Maskiner:             B&W diesels og 4 MAN generatorer til el. produktion
  • Propeller             2 x stilbare propeller
  • Servicefart:         18.5 knob
  • Besætning:          484
Navn:Africa Mercy
IMO:7803188
Flag:Malta
MMSI:248428000
Callsign:9HEC6

 

Africa Mercy

Africa Mercy – fra dronning til hospitalsskib

DEL

Mercy Ships har ...

ms-icon-mar-cercle_Water

Filtreret og behandlet AC-
kondensatvand til teknisk
brug. Det vil reducere
drikkevandsforbruget
 med
cirka 50 %

ms-icon-mar-cercle_Power

Skibssystemer som giver pålidelig og effektiv strøm, rent vand og
aircondition
 til hospitalet
og besætningen.

ms-icon-mar_Sustainability

Højeffektive
klimaanlæg, der reducerer
det samlede energiforbrug
med cirka 15 %

Se også

Frivillige og patienter fra Mercy Ships